Checkliste for kvinder
For mange mennesker, kvinder som mænd, indebærer
karrierer at tage en ledende rolle, udøve magt samt
tage eller få indflydelse for at opnå gode resultater.
For andre indebærer karriere i stedet, at udvikles
inden for sit erhverv og sin niche, blive ekspert eller
specialist, og der findes de, som anser karriereudvikling
for at indebære stadigt at lære sig nyt, prøve
nye ting og tage plads i nye konstellationer.
Women to the Top handler først og fremmest om at
få flere kvinder på høje lederstillinger.
Men også andre kvinder finder tips for at udvikles
i deres erhvervsrolle.
Checklisten er udviklet af toplederkandidater, som deltager
i projektet. Det er ikke alle råd, der passer på
alle, man må selv vurdere. Listen er uden rangordning.
Det handler om at gøre bevidste valg.
Checkliste for kvinder
Nyd og gør dit bedste – her
og nu!
Bliv bevidst om spillers regler
Vælg den rigtige arbejdsgiver og chef
Vælg den rette partner
Bred dit erfaringsgrundlag ud
Få en mentor og bliv en selv
Tag kommandoen – og eget initiativ
Sig ja – til det rette tilbud
Kræv årlig evaluering
Bliv synlig og bliv i lyset
Udvid og udvikl vigtige netværk
Fremhæv andre kvinder –
vov at være et forbillede
Nyd og gør dit bedste –
her og nu!
Det vigtigste af alt, både hvis du vil udvikles i
dit nuværende arbejde, og hvis du vil videre gå
videre: arbejd for det du tror på og begynd, hvor
du er i dag. Vær tilfreds med det bedste du kan, så
bliver både arbejde og hverdag tilfredsstillende,
sjovt og lystfyldt! Udvikl dig, fordi du selv har lyst –
ikke efter krav fra omverdenen.
Bliv bevidst om din egen kompetence og dine bidrag til
virksomheden. Tilhører du også dem, som har
svært ved at sætte ord på dine egne styrker?
Det er dybt rodfæstet i vores kultur og opdragelse,
at være ydmyge og ikke fremhæve sig selv. Men
at tage ansvar for hele sig selv – også for
sine styrker – er en styrke i sig selv, som også
omgivelserne værdsætter. Lav en liste med dine
unikke kompetencer og færdigheder. Tag den frem ofte,
specielt når du finder arbejdet svært og er
stresset. En velbygget selvtillid begynder med at lære
at sætte pris på sin egne kompetencer og styrker
Bliv bevidst om spillets regler
... og forbliv bevidst. Kønsroller befæstes
tidligt i livet. Når piger og drenge siden vokser
op til kvinder og mænd og kommer ud i arbejdslivet,
er de præget af disse roller. Arbejdslivet har desuden
strukturer og vilkår, som kan blive til yderligere
hindring for kvinder. Et tydeligt eksempel er, at arbejdslivet
ikke altid tager hensyn til familiens behov. Det er stadig
kvinder, som har og tager hovedansvaret for hjem og familie,
udover tiden på arbejdspladsen.
Der kræves strukturelle forudsætninger og et
aktivt arbejde hos den enkelte arbejdsgiver for at forandre
dette. Du finder konkrete forandringsforslag, som arbejdsgivere
kan gennemføre, her på hjemmesiden under Arbejdsgivere.
Uden strukturelle forandringer er det umuligt for kvinder
som gruppe at komme til toppen på samme vilkår
som mænd, også selvom man skulle følge
samtlige karrieretips.
Ved at identificere strukturer og mønstre er det
lettere at påvirke sin arbejdssituation og tage ansvar
for sin karriereudvikling. Ellers øges risikoen for
at kvinders og mænds forskellige vilkår cementeres
til gældende norm, og de dermed bliver det normale.
En trøst er, at normer forandres. Det som var utænkeligt
i gårdagens samfund er en selvfølge i dag,
og det er muligt at skynde på processen.
Der findes også spilleregler for fremgang. Nægt
leve op til de forudfattede meninger om, hvordan en kvinde
skal gøre. Stil spørgsmål ved strukturer,
erkend at de problemer, som findes, eksisterer. Man skal
turde diskutere, turde at nægte at være superkvinde.
Lær spillereglerne udenad og anvend dem i første
omgang til din egen og andre kvinders fordel.
Vælg den rigtige arbejdsgiver
og chef
Inden du takker ja til et jobtilbud eller bestemmer dig
for at satse videre på din nuværende arbejdsplads,
så undersøg vilkårene for kvinder. Opstil
et billede af, hvilke hindringer og muligheder, som findes:
- Hvordan ser kønsfordelingen ud på ledelsespositioner
og i bestyrelser? Har kvinder og mænd
lige forudsætninger for lige og ligeværdigt
arbejde?
- Hvilke politikker findes? Diskuter med nogen på
arbejdspladsen om, hvordan virksomheden/organisationen
lever op til politikker om sexchikane, mangfoldighed og
ligestilling. Er der specielle satsninger på/for
kvinder?
- Hvordan ser arbejdsvilkårene ud for chefer? Ses
barselsorlov som en hindring eller en styrke?
Opmuntres mænd til at holde lang barselsorlov? Planlægges
møder til aftener og weekender? Forventes
meget overarbejde?
- Hvilke karriereveje findes? Kan man gøre specialistkarriere
eller klatre til siden for at tage en lederstilling
senere? Findes muligheder for delt lederskab?
- Gør et bevidst valg om, hvordan og hvor ofte du
kan og bør skifte arbejdsgiver. Du skal finde
en balance mellem at tilegne dig ny viden og erfaring fra
forskellige områder på den ene side
og langvarig erfaring fra en og samme arbejdsgiver på
den anden side. Hvad, der er vigtigst, afhænger
af branche og sektor, men mange lederrekrutteringer sker
gennem intern forfremmelse.
- Uanset arbejdsplads, sørg for, at arbejde for den
rigtige chef; en person som giver støtte, vover
og vil se netop dig udvikles og vokse. Fungerer samspillet
ikke? Skift chef! Inden du takker ja til et
job, så forsøg at få styr på, hvordan
chefen arbejder. Hvilke erfaringer har andre
kvinder, som har arbejdet for ham eller hende?
Den nærmeste leder er din vigtigste fortaler.
En kvinde, som får sit potentiale bekræftet,
kommer til at trives i sin erhvervsrolle og
fortsætte med at udvikles.
Vælg den rette partner
Provokerende? Måske – det handler om, at skaffe
sig gode forudsætninger i privatlivet – uanset
partner. Med privatlivet i balance er det lettere at lægge
energi på arbejdet.
Hvis du har en partner: Kortlæg dine egne krav og
behov for balance mellem arbejde, fritid og familie. Hvordan
ser arbejdsdelingen ud derhjemme? Vælter det over
på dig? Slip taget!
Tal med din partner om ansvar for eventuelle børn
og husarbejde. Del barselsorloven og ansvaret for hjemmearbejdet.
Opdrag børnene på samme måde uanset køn.
Giv hinanden rum, men stil også krav og sæt
grænser. Tal sammen om, hvad der er vigtigst for jer
begge, og afstem nu og da; store forandringer i arbejdslivet
påvirker også balancen i den private sfære.
Hvis du er enlig forælder – slip taget om dine
høje krav til dig selv. Skaf et netværk for
støtte også i privatlivet. Andre som kan hente
i børnehave, være hjemme med syge børn,
gøre rent eller hvad, som behøves for at få
frihed og balance mellem privatlivet og arbejde.
Føl ikke skyld for, at jobbet ikke altid kommer
først. Peg på, at familielivet giver en uvurderlig
træning i konflikthåndtering, forhandling og
kreative løsninger! At have tider, hvor du skal være
hjemme giver dig et incitament til at få opgaverne
på jobbet fra hånden.
Balance handler også om at vove at sætte egne
grænser for at håndtere modstridende krav.
Stil dine mål op – lav
en karriereplan
Mange højtplacerede ledere kan fortælle om,
at de ikke har planlagt at gøre karriere, ”det
blev bare sådan”. De har ikke fulgt en bevidst
strategi, men har måske haft en vision om et interessant
arbejde og muligheden for indflydelse. Siden er han eller
hun blevet spurgt og håndplukket til et lederjob.
Det kan fungere for nogle, men den, som fortrækker
at leve efter bevidste valg, bør opsætte konkrete
mål for sin karriere.
Analyser din kompetence, motivation og drivkraft. Få
hjælp af forskellige personlighedstest eller såkaldte
Assessment Center. Tal også med mentorer, coacher
og egne forbilleder – som andre chefer, stærke
kvinder indenfor erhvervsliv og politik, eller måske
en slægtning.
Stil spørgsmål til sig selv, om hvordan du
ser på behovet for magt og indflydelse. Hvad indebærer
fremgang? Er karriereudvikling at blive højtplaceret
chef eller at blive specialist? Hvor langt er du parat til
at gå, og hvilke kompromisser er rimelige? Krav om
balance mellem arbejde og privatliv? Hvad er livskvalitet
for dig? Sammenlign ikke med andre, tag udgangspunkt i dig
selv og dine forudsætninger.
Med en gedigen analyse ser du, om der er muligheder for
at nå målene hos sin nuværende arbejdsgiver.
Karriereplanen bør indeholde en udfordrende vision,
samt korte såvel som langsigtede mål.
Hvor vil du befinde dig om et år, tre år og
fem år? Følg op på planen efterhånden,
analyser resultatet – både de mål, som
er blevet opfyldt, og de som ikke er; hvorfor blev det,
som det blev?
Bred dit erfaringsgrundlag ud
Kortlæg karrierevejene indenfor organisationen eller
branchen. Undersøg hvilken baggrund højtplacerede
chefer har, hvordan de rekrutteres, og hvilke almene erfaringer,
som eftertragtes. Saml erfaring fra mange virksomhedsgrene
indenfor organisationen. Det giver flere muligheder for
fremtidige valg – også på andre arbejdspladser.
Skaf operativ erfaring; det vil sige arbejde med resultatansvar,
for eksempel inden for salg, produktion eller drift. Det
er sværere at nå den absolutte top, hvis man
primært har arbejdet i stabsfunktioner. Vis, at du
vil udvikles. Meld dig til lederudviklingsprogrammer og
suppler din uddannelse, hvis det kræves.
Få en mentor og bliv en selv
En mentor eller coach kan hjælpe dig i din personlige
og professionelle udvikling, bredde dine netværk ud
og hjælpe dig til at blive mere synlig i organisationen.
Mentorskab handler om en dialog og et møde, hvor
mentoren deler ud af sine erfaringer og råd. Mentoren
er ikke ekspert eller problemløser, men hjælper
menteen med at finde sine egne løsninger. Relationen
bygger på et frit og gensidigt valg. Mentorskab har
traditionelt været gratis, men nu findes flere virksomheder
som organiserer program mod betaling. Da handler det ofte
om et mere udvidet mentorskab, gerne med indslag af coaching.
Coaching og rådgivning er ofte to ord for det samme,
bortset fra når det handler om terapeutisk rådgivning.
Den måske vigtigste forskel mellem mentorer og coacher
er, at coachen er specielt trænet til rollen som professionel
samtalepartner og indtager rollen med at anspore og opmuntre
et individ eller en gruppe på en målbevidst
måde. Det handler ofte om fokuserede og afgrænsede
opgaver, hvor målet er, at forandre opførsel
eller at nå et bestemt resultat. Coachens indstilling
er, at løsningen findes hos individet eller gruppen.
Løsningen når man gennem at lytte og stille
de rette spørgsmål.
Almindeligste samtaleemner mellem mentor og elev:
1. Relationen til nærmeste overordnede
2. At få gennemført sine idéer
3. At få tid til livets forskellige sfærer
4. Hvordan er det at blive chef over sine tidligere kolleger
5. Næste skridt i udviklingen
Som du forstår er det alpha og omega, at mentor og
mentee har gensidigt tillid til hinanden og er enige om
total tavshedspligt. Ind imellem kan det være lettere
med en ekstern mentor, men da mister du fordele af et udvidet
internt netværk. Inden du bestemmer sig, skal du formulere
dine egne udviklingsbehov og mål og forankre disse
hos din chef.
Mere at tænke på ved valg af mentor
- Identificer en mentorprofil med de kundskaber, erfaringer
og egenskaber, som du ønsker dig hos
mentoren. Mand eller kvinde? Intern eller ekstern?
- Skal det være en person, som ligner eller er forskellige
fra dig? Vælg ikke mentor udelukkende
efter personlig kemi. Det er ikke sikkert, at den mentor,
som er et spejlbillede af dig selv, kan hjælpe
dig med den udvikling du behøver
- Forsikr dig om, at mentoren er en erfaren og respekteret
leder, som har interesse for din udvikling
- Begge må afsætte tilstrækkeligt med
tid til at mødes.
- Hvis det ikke føles rigtigt fra begyndelsen, så
giv relationen lidt tid. Tal om forventninger, og
kom overens om, hvad det er realistisk at opnå. Vurder
efter en tid, føles det godt, så fortsæt.
Hvis ikke, skift mentor.
- Lav en mentor-kontrakt og aftal hvor længe mentor-relationen
skal vare, og hvordan kontrakten brydes.
At selv blive mentor et en god mulighed for at reflektere
over dit eget lederskab. At blive udvalgt som mentor er
også en bekræftelse overfor omverdenen, at du
er respekteret og dygtig – udover at det gør
dig mere synlig. Tag chancen, hvis du kan – det kan
være en god investering i egen og andres udvikling.
Læs mere om mentorskab
under Arbejdsgivere
Tag kommandoen – og eget initiativ
Vent ikke på, at du bliver spurgt! Fortæl din
chef, at du er klar til at tage større opgaver på
dig. Eller sig det til en anden chef. Diskuter med andre
i organisationen, om hvad, der kræves, for at komme
videre. Vent ikke på – eller sæt din lid
til – den formelle beslutningsproces, mange rekrutteringer
går gennem bekendtskaber og netværk.
Behøver du mere fleksible løsninger for at
understøtte din karriere, eller for at balancere
mellem arbejde og familie? Foreslå et antal forskellige
løsninger. Få styr på, hvordan andre
gør, og foreslå lignende arrangement for dig
og din arbejdsplads. Vis, at du vil satse på arbejdet
og din karriere.
Skaf erfaring. Begynd med at sidde med i mindre bestyrelser,
voks siden med opgaven og skift til større. Sæt
grænser, så du får den balance du behøves
for hele livet – job og privat.
Sig ja – til det rette tilbud
For mange mænd og kvinder falder tidspunktet for,
hvornår vi skal gøre karriere, sammen med tidspunktet
for når vi bygger familie og har mindre børn.
Arbejdsgivere ser os som mest formbare og attraktive at
satse på, når vi er omkring de tredive. Dette
til trods for, at vi i dag både uddanner os længere
og lever længere. Inden du takker ja eller nej til
et tilbud, tænk igennem, hvordan din ideelle arbejdssituation
er. Hvilke vilkår og andre arrangementer, som skulle
muliggøre for dig at vove, at tage skridtet. Tænk
kreativt og hov mod til at stille krav. Hvis du på
trods af det takker nej, så forklar hvorfor og understreg,
at du er interesseret længere frem, når timingen
er bedre.
Vær ikke bange for prøve at avancere på
et senere tidspunkt i din karriere – det er aldrig
for sent og man bliver aldrig for gammel.
Hav mod til, at sige ja til tilbud om nye projekter, tjenester
og lederroller! Også selvom du tænker ”det
klarer jeg aldrig”. Stol på andres bedømmelse,
hvis folk ikke havde troet, at du kunne klare opgave, var
du aldrig blevet spurgt. Ingen ansætter for at være
flink! Hvis du vil, så gå efter det!
Accepter omveje også, hvis det ligger ved siden af
din oprindelige karriereplan. Karriere går ikke i
lige linier, og det gælder om at tage chancer.
Hav mod til at lade dig blive eksponeret, sat spørgsmål
ved og kritiseret. Det er en af konsekvenserne af en position
med større ansvar. Prøv det på, og beslut
senere om arbejdspladsen/lederskabet er rigtigt for dig.
Vær tydelig! Klargør dine grænser, og
hvad der ikke står til forhandling. Sørg for
at sikre dig rimelige ansættelsesvilkår inden
du takker ja til et tilbud. Undersøg lønstrukturen
på arbejdspladsen og på markedet, og kræv
en god løn! Efterhånden som du får mere
ansvar, bed om lønforhandling for at sikre dig en
god lønudvikling.
Kræv årlig evaluering
Hvis du mislykkes med et projekt, har det svært med
din lederrolle eller en opgave – diskuter det med
chefer, kolleger på samme niveau og andre med medarbejdere
på arbejdspladsen. Lyt og tag det til dig, som du
kan bruge og som du vurderer, du behøver, for at
blive styrket og gå videre. Lær af dine fejltagelser.
Omgiv dig så vidt muligt med medarbejdere, som giver
sig energi og arbejder på samme mål som dig
selv. Men tag dig i agt for ja-sigere. Modsatte meninger,
som leder til diskussioner, kan åbne op for uanede,
kreative og betydeligt mere vellykkede løsninger
end måske nogen anede fra begyndelsen.
Hav modet til at spørge, hvorfor du ikke bliver
tilbudt en stilling, du søgte eller ville have. Og
lær af svaret. Indebærer der, at du kan komme
i betragtning senere med suppleret erfaring g videreuddannelse?
Skaf den erfaring eller uddan dig! Indebærer svaret,
at kun er få eller ingen veje opad i hierarkiet? Skift
job! Hvilket valg det end bliver, så sørg for
at det er dit.
Bliv synlig og bliv i lyset
Det er ikke nok, at udvise gode resultater og lade arbejdet
tale for sig selv. Sørg for, at dit arbejde bliver
synligt for kolleger, medarbejdere og dem, som har ansvar
for forfremmelser. Påmind chefen om din kompetence
og dine præstationer. Har du fået positiv tilbagemelding
fra en kunde? Bed kunden fortælle det til din chef.
Vis, at du vover at tage nye og svære opgaver på
dig, hvor du får testet dine lederegenskaber og udbygger
din kompetence. Hører du om et projekt, som interesserer
dig? Vis din interesse og sig, at du vil være med.
Udnyt mulighederne for at blive synlig udenfor organisationen
også f.eks. som forelæser, via debatartikler
eller ved at tage plads i bestyrelser og arbejdsgrupper
indenfor branchen. Vis din kompetence!
Udvid og udvikl vigtige netværk
Interne og eksterne netværk kan være afgørende
for din karriereudvikling. Et netværk kan være
alt fra regelmæssige møder mellem venner til
organiseret virksomhed. Et fælles træk er, at
deltagerne føler, at de får noget ud af at
være med.
Nogle former for netværk er:
- Professionelle netværk udenfor arbejde, for eksempel
indenfor erhvervs- eller brancheorganisationen,
fagforeningen eller andre foreninger.
- Netværk med personer, som arbejder med andre emner
eller områder indenfor din egen organisation
eller branche.
- Kvindelige netværk for gensidig støtte og
genkendelse. Gennem at lære om andres fremgangsmåder
og modgang i erhvervslivet kan man selv blive bedre til
at identificere og undgå hindringer, samt
få eller blive et forbillede.
- Kurser, forelæsninger, møder og Internet
kan fungere som udgangspunkt for et netværk; formelt
eller uformelt
Netværk giver mulighed for at dele erfaringer, lære
sig genveje, få og give feedback, holde øjne
og ører åbne og frem for alt en vej til et
bredt kontaktnet. Netværkene skaber mulighed for nye
forretningsforbindelser. Det kan også handle om at
støtte, anbefale og markedsføre hinanden;
at give tjenester og gentjenester.
Netværk er anvendelige både for den personlige
og den professionelle udvikling. For at udvikles i karrieren
behøves mennesker med magt og indflydelse i dit netværk.
Så længe det primært er mænd, der,
sidder på de højeste positioner, har kvinder,
som vil opad, brug for at indgå i og udvide netværk
med mænd på høje positioner. Kvinder,
som arbejder indenfor kvindedominerede arbejder, kan have
nytte af at træffe flere mænd for at få
indblik i, hvordan de tænker. Kvinder på mandsdominerede
arbejdspladser kan have behov for netværk med flere
kvinder.
Fremhæv andre kvinder – vov
at være et forbillede
Det er lettere at klatre sammen!
Udnyt enhver mulighed for at argumentere til fordel for
kvinder, som vover at stikke op. Såvel i offentlighedens
stærke lys, som i din egen hverdag indenfor organisationen.
Vis i ord og handling, at det er vigtigt, at tillade kvinder
at stikke op. Fordømmer gruppen hende? Hæng
ikke bare på, men forbliv heller ikke tavs og passiv.
Støtter du selv andre kvinder, som har gjort karriere?
Fortæller du, at du synes, at de har gjort og gør
et godt stykke arbejde, at de er et forbillede, samt at
du gerne vil have råd om, hvordan du kan nå
toppen?
Du, som er på vej, vender du dig nu og da om og trække
andre kvinder, som er under dig, med op? Deler du ud af
dine erfaringer, tips og råd? Lytter du, hvis nogle
beder om det?
Bliv – og forbliv – et forbillede. Det vinder
både du og andre kvinder på. Også mænd.
Vær klar til at leve, som du lærer andre, og
vis gennem dit eget eksempel, at det er muligt. Del ud af
dine værdifulde erfaringer og råd, som du selv
har fået.

|