» Baggrund
» Formål og strategier
» W2T in Sweden
» W2T i Danmark
» W2T in Estonia
» W2T in Greece
» Other EU-project
» Final Report





Om Women to the top

Women to the Top er et samarbejdsprojekt mellem Danmark, Sverige, Estland og Grækenland. Projektet har til hensigt at skynde på udviklingen samt at skabe en platform for et langsigtet og vedholdende arbejde med at få flere kvindelige topledere. Vi retter os i første omgang til arbejdsgivere i erhvervslivet offentlig forvaltning, som har bestemt sig for at satse på flere kvinder på toppen, og som behøver støtte og godt værktøj for at udvikle kvindelige topchefer. Vi retter os også til rekrutteringskonsulenter, som vil blive bedre til at identificere og fremhæve kvindelige toplederkandidater.

Gennem hjemmesiden retter vi os også til kvinder, som vil videre i karrieren, samt til kvinder og mænd, som aktivt vil skynde på processen med at få flere kvinder på toplederpositionerne.

Projektet gennemføres med støtte af Den Europæiske Kommission inden for rammen af det femte handlingsprogram for ligestilling.

Her finder du en beskrivelse af projektets baggrund, mål og metoder.


Baggrund

Baggrunden for projektet er den ubalance mellem kvinder og mænd i lederstillinger, det er indenfor EU's lande.
Lande med størst andel kvindelige ledere er Irland og Frankrig, hvor 35 procent af lederne er kvinder, tæt fulgt af Storbritannien med 34 procent. I Sverige er tallet 31 procent, Grækenland 25, Danmark 24 procent og Italien ligger i bunden med bare 14 procent kvinder blandt lederne.

Andelen af ledere i forhold til hele arbejdsstyrken varierer også mellem forskellige lande. Når det gælder topledere (Directors and Chief Executives) er det en lille gruppe. Men alligevel værd at nævne eftersom det er den mest mandsdominerede af alle lederkategorierne indenfor EU. Kun 0,4 af alle erhvervsaktive kvinder og 1,3 procent af de erhvervsaktive mænd findes i denne kategori.


Projektets formål og strategier

For at øge kompetencen og udholdenheden i arbejdet med at få flere kvinder på toppen anvender W2T flere forskellige strategier.

Ledelsens engagement er afgørende
Der findes ingen mirakelmetode. I stedet har det vist sig, at de organisationer, som er mest fremgangsrige i at satse på kvindelige chefer, anvender flere metoder parallelt. Desuden tillader de sig at begå fejl uden at tage spørgsmålet fra dagsordenen. Ledelsens engagement er dog vigtigere end valget af værktøj. Derfor fokuserer W2T på at engagere den øverste ledelse i forskellige aktiviteter og at samle og sprede forskelligt værktøj og metoder, som har vist sig nyttige for at rekruttere og udvikle ledere.


Fra teori til praksis

Women to the Top har et udtalt kønsperspektiv. Det indebærer en bevidsthed om, at køn har en betydning, som får konsekvenser i arbejdslivet. Det handler ikke om at tilpasse kvinderne til den gældende norm, men at forandre synet på organisationen og ledelse. Teorier som læres på højere undervisningsinstitutioner og lederuddannelser har været domineret af ideologien, at køn ikke spiller nogen rolle. Det skjuler det faktum, at forestillinger, om hvad godt lederskab er, bygger på en mandlig norm. Både kvinder og mænd forklarer ofte kønnenes forskellige vilkår i arbejdslivet som resultat af specielle omstændigheder og individuelle valg, eller en gang imellem som biologiske love. Denne indstilling opretholder gamle strukturer og skyder ansvaret over på den individuelle kvinde.

W2T vil sprede viden om, at arbejdsgivere har en vigtig opgave i at tilrettelægge valget af højtplaceret leder, så kompetence og egnethed styrer valget frem for køn. For at gøre dette behøves viden om, at køn spiller en rolle for, hvordan vi ser på og konstruerer lederskab, og at det sker på en systematisk og ikke individrelateret måde. Denne viden skal give deltagerne øget bevidsthed og tilbyde byggestenene til en platform for forandringsarbejdet i egen organisation.

På hjemmesiden www.women2top.net samles værktøj, metoder og lærende eksempler. Hjemmesiden skal leve videre som et opslagsværk på fem sprog efter at projektet er afsluttet i februar 2005.
Konferencer, møder og netværk

Mange oplever i dag et ligestillingsparadoks. Virksomheder har fine planer og politikker og ligestilling opleves som noget selvfølgeligt, noget som ikke behøves at diskuteres, da det allerede er opnået. Men i den daglige beslutningstagning handler vi traditionsbundet og ikke i overensstemmelse med gældende politikker. Det er nødvendigt ot sætte kritisk spørgsmålstegn ved viden og attituder, derfor satser W2T på møder, seminarer, konferencer og netværk.

Støtte kvinders karrierelyst
Undersøgelser har vist, at dagens kvinder er lige så interesserede i at gøre karriere som mænd. Derimod har de mere pessimistisk billede af mulighederne. Selvom udviklingen går langsomt findes der flere kvinder på lederstillingerne end nogensinde før. W2T tolker dette som en historisk mulighed og råder kvinder til at tage ledelsesopgaven på sig og tage ansvar for egen karriere. Gennem viden fra kønsforskningen får kvinder hjælp til at identificere og forcere glasloft og glasvægge, som er strukturelle forhindringer for at kvinder kan nå de øverste positioner. I W2T diskuteres også spørgsmål, som handler om kvinders lyst til at tage og få magt, at synliggøre kompetencer og bygge netværk.


Forbilleder
W2T vil også rette opmærksomheden mod vores gængse billede af kvinder og mænd i arbejdslivet. Beskrivelser af ledere er ofte vældig kønsstereotype. Et eksempel er, at ae mandlig chef, som laver nedskæringer i et firma ofte beskrives som ”virksomhedskirurg”, mens en tilsvarende kvinde kaldes ”rengøringskone”. Et andet billede er, at man må være overmenneskelig som en ”superkvinde” eller ”maratonmand” for at nå toppen. W2T arbejder for et mere menneskelige lederideal, som tillader både kvinder og mænd at kombinere et interessant job med familieliv og et rigt liv i øvrigt. Derfor fremhæver vi og viser eksempler på alternative forbilleder.

 

 

Kontakt    Site map    Skift sprog     Copyright©, Women to the Top.